Billede

Kost

Har du lyst til at se dig selv efter i sømmene, og er du parat til at passe bedre på dig selv?
 
Ønsker du at forandre dit liv, så er hjælpen her. 

Det er altid godt at se virkeligheden i øjnene, hvis man ønsker at gå nye veje. Kend dine vaner og uvaner:

Find ud af hvordan det står til med din kost og livsstil, som har stor betydning for både helbred, humør, velvære og energi.

Udfyld et spørgeskema om kost (og livsstil). Skriv dagbog om alt, hvad du spiser og drikker i en uge. Send det til mig og bestil en samtale, hvor vi sammen gennemgår resultaterne grundigt.
 
Du får en grundig vejledning og forslag til, hvordan du kan ændre din livsstil.
 
Du bliver bevidst gjort om din kosttype, om det du spiser og drikker, er det optimale for dig, hvordan du styrer dit blodsukker, hvordan kulhydrater, proteiner og fedt påvirker din krop, har du f.eks. brug for mere motion, hvad betyder mængden af væske for din sundhed/energi, sover du tilstrækkeligt eller hvad bruger du din fritid på, og hvordan påvirker stress dit liv?

Du beslutter dig for, hvad du vil ændre og skriver en ”kontrakt” med dig selv - og så ser vi på hvordan det kan lade sig gøre. Når du sætter dig nogle mål, bliver du også mere målrettet og det giver altid ekstra energi. 

Bliv motiveret til forbedringer, få inspiration, få styr på dit blodsukker, dvs du lærer at styre din sukkertrang, få opskrifter og forslag, få mere energi, glæde og overskud i hverdagen.

Bestil samtaler efter behov. Det er op til dig, hvor længe vi følges ad, på din vej mod en sundere kost- og livsstil.



Opstart til et bedre liv:

Kort ”pejling-samtale”, hvor vi lige hilser på hinanden, og jeg pejler mig lidt ind på dine behov gennem 5-10 minutter i telefon - eller du kigger forbi i salonen.

Herefter mailer jeg gratis et spørgeskema til dig over nettet.
 
Du svarer på spørgsmålene om kostvaner, fordøjelsen, toksiner, spisevaner, søvn, motion osv. Bagefter udfylder du en dagbog, om alt det du spiser og drikker i løbet af en uge – uden at lave om på din livsstil.

Du returnerer de udfyldte skemaer og ugelisten til mig, der aftaler vi så en tid til den første samtale.

Første samtale varer fra 1-2 timer, hvor der er fokus på dig. Du får en grundig vejledning/indsigt i hvad der kan ændres i din livsstil.
 Du bestemmer selv, hvad der skal ændres og skriver en ”kontrakt” med dig selv - med de punkter, du vil forbedre. (Og gerne forslag til hvordan.)

Efterfølgende samtaler efter behov. Måske har du i en periode brug for opfølgning hver 14. dag eller en gang om måneden...




 
Designet af GetOnNet.dk